Sims 4: History Challenge

OBS!!! +18 - der indgår vold, død og ødelæggelse (og en masse woohoo)! Du tager selv ansvaret med mor og far hvis du er yngre.

Efter at jeg smed min history challenge op på facebook gruppen Sims4DK har jeg fået utallige af henvendelser om alt fra mods til regler og CC. Jeg følger ikke den originale history challenge 100%, da jeg selv syntes min egen er federe og har nogle federe tidsaldre. Her på siden vil jeg fokusere på min egen, men er du interesseret i den originale kan den findes her. (OBS! Engelsk)

Denne side vil først være færdig, når at jeg er helt i mål med mit eget spil. Det er 2. gang jeg laver history challenge, og jeg fandt ligesom ud af sidste gang hvad at der fungerede og hvad der ikke gjorde. Det tog mig godt og vel 8 måneder at gøre færdig, så du skal have i mente at du skal elske at spille legacy! (Generations spil)

Jeg håber at kunne gøre det lidt hurtigere denne gang, så lidt tålmodighed, hvis i vil have den fulde guide  Skal nok komme med den!

 

 

Kort om history challenge

Historie Udfordringen er en generations udfordring hvor at du skaber hele grundlaget for dit sims spil. I stedet for at starte i nutiden med fjernsyn, rumraketter og smarte spille maskiner, får du nu muligheden for at skabe historien for deres tip-tip-tip-tip oldeforældre. Min historie udfordring spænder sig over 9 tidsaldre, 5 kontinenter og 19 generationer!

Du vil blive udfordret indenfor overlevelse - og endda din egen etik! Fortiden var ikke altid lyserød og slet ikke i min historie udfordring. Selvom jeg vælger point, så er det ikke det vigtigste ved denne MEGET lange udfordring. Det vigtigste er at du har det sjovt imens du spiller og træffer dine egne valg for din civilisation. 

Udfordringen er forsøgt skabt så historisk korrekt som overhovedet muligt. Dette opnås kun via. mods og CC, og jeg vil derfor give dig værktøjerne som du skal bruge til alle tidsaldre. Ved du ikke hvad mods og cc er? Så læs hele min guide her

Hun må ikke slippe væk! Han bliver nødt til at fri til den smukke skabning.

Anbefalede mods til alle tidsaldre

Jeg vil smide mods og CC som er vigtige for de konkrete tidsaldre ind på deres egne sider, men her er der de generelle mods som du skal bruge til hele udfordringen. Ved du ikke hvordan man bruger mods og cc? Læs mere her

Brug evt. et online stamtræ til at holde bedre øje med din familie, jeg har oplevet at min stamtræ forsvandt efter en opdatering, så det kan være en MEGET god ide... Prøv for eksempel: familyecho.com -> Du kan se eksempel på mit stamtræ lige her.

Virker en af linksene ikke? Send mig en mail! Så opdatere jeg dem 🙂 

Udvidelsespakker du skal bruge!

Den vigtigste pakke er vildmarksliv, eftersom du ikke har adgang til ildsteder og diverse andre ting i urtiden uden den. Alle andre pakker er frivillige - men jeg anbefaler selvfølgelig at du har dem alle! Køb Vildmarksliv direkte hos origin!

 

Regler igennem hele udfordringen

Alle disse regler gælder for alle tidsaldre. Der kan komme undtagelser, men det står under den specifikke tidsalder.

  • Ingen snyd! Du må ikke bruge koder til at opfylde behov. Der er undtagelser, hvis du mener din historie bliver bedre af det. Moveobjects er altid tilladt, cas.fulleditmode må gerne bruges til at ændre navne/stemmer/gang, men IKKE til at ændre udseende. Der kan dog være undtagelser mht. snyd - det vil stå under alle tidsaldre.
  • En simmers langtidslykke (ønske) må aldrig ændres - ikke engang når det er gennemført.
  • Du må KUN have 1 familie til at starte med. Incest, incest, incest.
  • Du må gerne spille direkte med en husholdning, men det er bedst hvis du jonglere imellem flere - sådan at du skaber historie i hele byen. Simmere må i visse tidsaldre kun opholde sig i bestemte byer, indtil det moderne mangfoldige samfund.
  • Reglerne for incest, homoseksualitet og ægteskab er forskellig fra tidsalder til tidsalder.
  • Simmernes levetid skal være på normal.
  • Simmere må ikke blive ældre med snyd, undtagen hvis det er deres fødselsdag.
  • Ting som kan ændre en simmers alder (bortset fra fødselsdags kagen) eller få simmere tilbage fra de døde må IKKE bruges. Der kan laves undtagelser, hvis du ønsker en freaky historie med en simmer som dør og bliver til vampyr, men igen - hvis det kan gøre din historie bedre, så gør du det!
  • Langtidslykke (ønske) point må ikke bruges før du har nået middelalderen. Ungdomseliksir er dog ALTID forbudt.
  • Du må IKKE ændre på simmernes udseende manuelt. De er født sådan - og de dør sådan. Kun hår, makeup og tøj kan ændres. Der kan være undtagelser under de forskellige tidsaldre.
  • Du må kun fiske i skjulte grotter/områder, hvis din simmer har 10 i fiske færdigheden.
  • De forskellige tidsaldre har en liste over objekter/møbler som man må bruge i den tidsalder, men man må gerne bruge objekter fra en tidligere tidsalder. Objekter fra Urtiden, må også gerne bruges i Middelalderen (Eksempel).
  • Du må / det anbefales at du skaber en grund som kirkegård, på den måde kan du i fremtiden opleve spøgelser fra urtiden. Du må også gerne skabe flere kirkegårde.
  • Det er tilladt i alle aldre at blive bortført af rumvæsener og få deres børn.
  • Det er tilladt med vampyrer efter middelalderen. (Her må du gerne bruge cas.fulleditmode til at lave en simmer om til en vampyr. Find evt. på en god historie som passer til - såsom at simmeren bliver slået ihjel af sin partner, men pludselig vågner op alligevel - something something!)
  • Klubber må skabes på et hvert tidspunkt. Brug sund fornuft når du laver klubaktiviteter, sådan at de passer til den konkrete tidsalder.
  • Regninger modtaget i tidsaldre uden job, må gerne snydes væk!

 

Sådan begynder du

  1. Du skal starte et helt nyt spil op - og installere de pågældende mods. Start evt. med tomme verdener som jeg allerede har skrevet under mods. Har du ikke den, så skal du til at slette alle grunde og husholdninger. Den nye vampyr verden er IKKE med i tomme verdener, så du skal starte med at slette alle grundene og simmerne i den by alligevel. Jeg ved også godt at San Myshuno grundene ikke kan slettes (TAK EA!), så du sletter bare husholdningerne i stedet.
  2. Skab dine to første spillere, en mand og en dame - begge to ung voksne og mennesker (ikke vampyr/alien). Giv dem et urtids/stamme look (se evt. CC under urtid) og vælg deres langtidsønsker efter hvad der er tilladt i Urtids tidsalderen. De må IKKE være gift, søskende eller relateret.
  3. Overvej at dele din kreation på galleriet, med #historychallenge og #historychallengeDK hashtaggene - sådan at andre kan tilføje dine simmere til deres spil.
  4. Vælg Willow Creek, Oasis Springs, New Crest eller Windenburg som din urtids verden. Vælg en tom grund - helst den største og flyt dine første simmere derind.
  5. Opbrug ALLE dine penge på din tomme grund, med ting som er tilladt for urtiden. Se mere længere nede. Hvis du stadigvæk har penge tilbage (Jeg tvivler), så må du gerne bruge snyd til at fjerne dem.
  6. Hvis du ikke ønsker incest delen af denne challenge, så kan du også skabe nogle andre stammer i samme verden.
  7. Sæt en computer på din grund - vælg følgende indstillinger i MC Command center: Incest tilladt og teenage graviditet tilladt. (I tvivl om hvordan man bruger mc command center? Læs mere her)
  8. Hvis du bruger wicked woohoo, skal du også indstille den til incest.

Du er nu klar til udfordringen!

 

Generelle mål og point for hele udfordringen

Dette er alle de langsigtede mål for din familie. De skal færdiggøres på alle tidspunkter i udfordringen. Hav papir og kuglepind klar til at notere ned imens du spiller.

  • Nå level 10 i alle skills mindst en gang - 1 point
  • Tjen guld i alle fester (Kun dem som følger med det originale sims: husfest, middags selvskab, fødselsdagsfest, bryllup og date) - 1 point
  • Tjen 250.000 simillioner i en enkelt tidsperiode EFTER "Tidlig Civilisation" perioden ( og nej, ikke ved at finde en rig mand) -  2 point
  • Nå level 10 i to forskellige karriere med en enkelt simmer - 2 point
  • Nå level 10 i 10 forskellige skills med den samme simmer - 3 point
  • Få 20.000 langtidslykke point med den samme simmer - 3 point
  • Gennemfør alle livtidsønsker mindst en gang - 4 point
  • Gennemfør mindst 10 spil kollektioner (Sten, Insekter etc.) - 4 point
  • Tag et familie portræt i alle tidsperioder - 5 point
    Et familieportræt betyder at du en enkelt gang i hver tidsperiode må bruge en kamera, eller endnu bedre MALE familien. Det skal bestå af mindst 1 voksen og 1 barn som er tumling, barn eller teenager. 
  • Hav et gravsted til alle de simmere som du primært spiller med - men gerne flere når du jonglere imellem familier. - 5 point
  • Alle nutids simmere nedstammer fra dine to første, via incest - 20 point
  • Når du kommer til nutiden har du over 15 portrætter/malerier fra din historie som kan udstilles på et museum – 30 point
  • Få andre kendte simmere med i løbet af historien, for eksempel familien Spøgh, Grundgabse, Lorathio, Caliente osv, sådan at det kommer til at passe med nutiden. Du kan læse mere om historierne og deres forfædre på nettet - 40 point
  • Få kendte figure med i historien, gerne en for hver tidsalder (Adam og Eva, Kleopatra, Cæsar, Obama, Elvis etc.) De skal selvfølgelig passe ind i tidsalderen - 50 point

Se andres udfordringer

Åh nej! En lille pige ... Anne kalder hende Elizabeth efter hendes mor ...

Tidsaldre, regler og point

Tryk på hvert enkelt, for at læse om reglerne og pointene du kan tjene ved dem. De er sat i korrekt rækkefølge, så ikke noget med at springe over! 🙂

  • Urtiden
  • Tidlig civilisation
  • Middelalderen (In the maaaking)
  • Oplysningstiden
  • Det moderne gennembrud
  • De vilde 20'ere
  • De glamourøse 50'erne
  • De tossede 80'ere
  • Moderne tid

Rigtig god fornøjelse! 

Har du gennemført en history challenge? Smid en kommentar eller send mig et link, så tilføjer jeg den til listen 🙂

Comment / Kommentare

Comment / Kommentare